Siden torsdag aften har mit humør været ret ustabilt. Som tidligere beskrevet kunne jeg tydeligt mærke bedring i mit knæ om morgenen, men allerede om aftenen var jeg tilbage ved udgangspunktet, det vil sig med smerter. Smerterne fortsatte indtil i går eftermiddags hvor de pludselig fortog sig. Da de heller ikke var der her til morgen valgte jeg at smutte en tur i fitnesscenteret med henblik på at komme i gang med at træne igen. Med råd og vejledning fra en instruktør valgte jeg at cykle 2 * 15 minutter og benytte crossmaskinen i 15 minutter. Og selv om jeg naturligvis ikke turde – eller kunne - træne igennem, så nød jeg i den grad at svede og bruge min krop. Nu er mit knæ ømt, men sjovt nok ikke der hvor jeg er skadet. Hvis ikke jeg har fået et tilbagefald i morgen tidlig, vil jeg gentage succesen og tage i fitnesscenteret igen. Der er i øvrigt pæn udsigt når man sidder på kondicyklerne.
På grund af min skade må jeg sandsynligvis træffe nogle alvorlige, men nødvendige beslutninger. Et par løb er det allerede nu udelukket at jeg kan deltage i, men som det ser ud i dag kan jeg stadigvæk nå at være klar til Copenhagen Marathon, men det kræver at jeg så småt begynder at løbe igen i denne uge. Kan jeg ikke det, er det ikke realistisk at forfølge min drøm om løbet i København, og jeg må i så fald tage konsekvensen og melde fra. Jeg træffer min beslutning i starten af næste uge , men skulle det ende med at jeg er nød til at melde fra, vil jeg med det samme beslutte hvilket andet maraton jeg i stedet vil deltage i. Berlin Marathon afholdes på min 40 års fødselsdag – måske kan jeg overtale min kone til at give mig turen i fødselsdagsgave?
