torsdag den 24. juni 2010

søndag den 13. juni 2010

Inspiration fra den nye generation

Efter lang tids ventetid, blandt andet fordi min læge synes vi skulle se tiden an, er jeg endelig blevet scannet og har fået stillet en diagnose: slidgigt i mine knæ. Vel ikke en diagnose der rigtig bør undre mig, når jeg tager i betragtning, at jeg stort set har været overvægtig hele mit liv.

Lægens umiddelbare råd til mig, var at fortsætte mit vægttab og ganske enkelt slappe lidt af hvis smerterne i knæet bliver for store. Fordelen er at jeg ikke umiddelbart skal opereres. Ulempen er naturligvis at jeg ikke kommer af med generne en gang for alle. Frem for alt: når diagnosen nu engang er stillet, må jeg leve med den og få det bedste ud af tingene som de nu engang er.

På grund af min skade nåede jeg ikke Copenhagen Marathon, eller rettere: jeg mistede lysten til at træne seriøst, da jeg ikke vidste om jeg var købt eller solgt – om jeg var i stand til at løbe eller ej. Siden februar har løb været nået jeg har dyrket tre/fire gange om ugen fordi det er nødvendigt for min krop – ikke fordi jeg har haft særlig meget lyst. Nu, hvor jeg ved at det kan lade sig gøre, men at jeg må tage en række nødvendige hensyn, har jeg fået lysten tilbage. Jeg vil sku gennemføre et maraton i 2010. Min grundform er trods alt ret fornuftig og jeg kan sagtens løbe 10-15 kilometer uden problemer. Lige nu overvejer jeg løbe H.C. Andersen Maraton i Odense d. 19/9, men synes måske alligevel at der er lidt for kort tid til. Så mon ikke jeg løber maraton i Skagen d. 10.10.2010?

Nå – dagen i dag bød på et par hyggelige far-søn oplevelser. Først deltog drengen i cykelløbet Langelinjeløbet her i Århus (hvor han i øvrigt gjorde det godt) og senere kørte han ved siden af mig på sin cykel, da jeg var ude at løbe. Det fantastiske var, at jeg fandt ud af at han, der kun er 8 år, allerede har fantastiske evner som coach og inspirator. Jeg er ikke bare stolt, men også imponeret.
Prøv for resten at se billedet af den lille dreng på 4-5 år og hans cykel. Er den ikke bare fantastisk? Havde jeg haft muligheden for at købe den cykel da min dreng var i samme alder, var jeg også slået til med det samme.

mandag den 22. februar 2010

Op og ned

Siden torsdag aften har mit humør været ret ustabilt. Som tidligere beskrevet kunne jeg tydeligt mærke bedring i mit knæ om morgenen, men allerede om aftenen var jeg tilbage ved udgangspunktet, det vil sig med smerter. Smerterne fortsatte indtil i går eftermiddags hvor de pludselig fortog sig. Da de heller ikke var der her til morgen valgte jeg at smutte en tur i fitnesscenteret med henblik på at komme i gang med at træne igen. Med råd og vejledning fra en instruktør valgte jeg at cykle 2 * 15 minutter og benytte crossmaskinen i 15 minutter. Og selv om jeg naturligvis ikke turde – eller kunne - træne igennem, så nød jeg i den grad at svede og bruge min krop. Nu er mit knæ ømt, men sjovt nok ikke der hvor jeg er skadet. Hvis ikke jeg har fået et tilbagefald i morgen tidlig, vil jeg gentage succesen og tage i fitnesscenteret igen. Der er i øvrigt pæn udsigt når man sidder på kondicyklerne.


På grund af min skade må jeg sandsynligvis træffe nogle alvorlige, men nødvendige beslutninger. Et par løb er det allerede nu udelukket at jeg kan deltage i, men som det ser ud i dag kan jeg stadigvæk nå at være klar til Copenhagen Marathon, men det kræver at jeg så småt begynder at løbe igen i denne uge. Kan jeg ikke det, er det ikke realistisk at forfølge min drøm om løbet i København, og jeg må i så fald tage konsekvensen og melde fra. Jeg træffer min beslutning i starten af næste uge , men skulle det ende med at jeg er nød til  at melde fra, vil jeg med det samme beslutte hvilket andet maraton jeg i stedet vil deltage i. Berlin Marathon afholdes på min 40 års fødselsdag – måske kan jeg overtale min kone til at give mig turen i fødselsdagsgave?

torsdag den 18. februar 2010

Bedring

I dag går det meget bedre med knæeet end de seneste dage. Faktisk var sønnike og jeg ude og gå 5 kilometer, og jeg har stadigvæk ikke mærket nogen smerte eller ubehag endnu. Og selvom tanken er skræmmende,(det er så frygtelig kedeligt) vil jeg senere på dagen gå i fitnesscenteret og prøve  at cykle 30-45 minutter. I hvert tilfælde håber jeg at brænde noget af den energi af, som jeg har gået og sparet op i den sidste uges tid. 

Når jeg så småt er sikker på at min skade er ved at forsvinde, skal jeg i øvrigt have tjekket min træningsplan frem til Copenhagen Marathon. Min træningspause gør det nødvendigt at revurdere planen, og da skaden er en overbelastningsskade, må jeg naturligvis få styr på om den mængde af træning jeg hidtil har præsteret overhovedet passer til mig, ligesom jeg skal have tjekket min løbestil og i den forbindelse også mine løbesko. Det vil godt nok være for dumt at bruge dem, hvis de er den væsentligste årsag til min skade!

Er der for resten andre end mig der indimellem er bange for at stige op vægten?

tirsdag den 16. februar 2010

slap (næsten) med skrækken..

Pyha. Jeg var hos lægen i dag. det viste sig at jeg har en smule irritation (betændelse) i en slimsæk ved knæeet. 2 ipren 3 gange dagligt i den næste uge + løbepaus i 3-4 dage mere + tjek af løbesko = rask mand der kan fortsætte sin maratontræning! Jeg må cykle i centeret + gå ture (så længe jeg ikke overbelaster knæeet)  Nu er jeg  i langt bedre humør end jeg var i går.

mandag den 15. februar 2010

Møgskade

Lad mig advare læseren! I dag er mit indlæg gennemsyret af negative tanker, for i den forgangne uge gik intet som det skulle.
Min træningsuge startede vel egentlig meget godt. I tirsdags løb jeg knap 14 kilometer i en hæderlig tid. Et møde onsdag formiddag vedr. min jobsituation ødelagde det meste af min dag (og mit humør) og afstedkom en del nødvendige telefonopringninger, diskussioner med konen og private overvejelser. Og selvom jeg kom af sted til træning kunne jeg ikke rigtig koncentrere mig, så det blev kun til 50 minutters roning i fitnesscenteret. Torsdag var nøjagtig ligeså dum og travl som tirsdag. Hele dagen var jeg bundet til at sidde foran min computer og aftenen gik med et hyggeligt arrangement på min søns skole. Først torsdag fik jeg mulighed for at komme ud og løbe igen. Selve løbeturen gik rigtig godt. 10 kilometer i godt, stabilt tempo. Langt om længe havde jeg fornemmelsen af at det hele bare fungerede, at der var et fornuftigt forhold mellem mine ben, mit åndedræt, mit humør og min form. Men blot en times tid efter min træning begyndte det at smerte omkring mit knæ, og smerterne har været der siden.

Når jeg rejser mig op gør det ondt, når jeg sidder på en stol og bøjer knæet gør det ondt, når jeg står op og f.eks. klarer opvasken gør det ondt. Derimod holder det op med at gøre ondt efter ti minutter når jeg er ude at gå en tur. I weekenden har jeg derfor stort set bare siddet ned og har surmulende ventet på at kunne ringe til min læge for at få en tid. Allerede i telefonen konstaterede lægen at symptomerne peger i retning af et ”springerknæ” hvilket blot bekræfter mine bange anelser. Desværre har hun først tid til at tilse mig i morgen, mon ikke det ender med en henvisning til en fysioterapeut?

Hvor om alting er: Jeg er naturligvis møgirriteret over at pådrage mig en skade lige nu. For det første er jeg efterhånden i rigtig god form. Jeg elsker mine løbeture (og har faktisk også efterhånden vænnet mig til de lange træningspas i fitnesscenteret). For det andet ser jeg virkelig frem til min deltagelse i Copenhagen Marathon, og frygter at en skade vil koste en pause samt efterfølgende langsom genoptræning. Det vil virkelig ødelægge min drøm.

Nå, negative tanker er sjældent konstruktive. Et enkelt positivt element er der trods alt at glæde sig over. I den forløbne uge har jeg således tabt 900 gram. Nu vejer jeg 101,9 kilo. Det kan og vil jeg glæde mig over, mens jeg med spænding venter på morgendagens undersøgelse.

For den kommende uge vil jeg sætte to mål: at jeg, uanset min skades omfang, vil bevare min glæde og optimisme. Kan jeg ikke løbe, kan jeg i det mindste prøve at dyrke andre motionsformer. For det andet vil fortsætte min sunde levevis og således satser jeg på, at jeg i næste uge vejer 100,8 kilo eller mindre.

God uge!

mandag den 8. februar 2010

Op og nedtur

Den forgangne uge bød både på opture og nedture. Som jeg har nævnt tidligere er det hårdt at løbe i øjeblikket. Vejret driller voldsomt, hvilket f.eks. betyder at veje og stier stadigvæk er glatte som ind i helvede. Desværre tyder intet på at vejret bliver bedre i de kommende uger, i hvert tilfælde lover meteorologerne også sne og frost i de næste par uger. I princippet skulle jeg i løbet af ugen have løbet to træningspas på 18 kilometer, men vejret ødelagde mildt sagt festen. Alt i alt blev det til tre løbeture i løbet af ugen. Den længste var på 12 kilometer og den korteste på 6,5 kilometer(læs om turen her). Når jeg er ude at løbe, føler jeg mig ualmindelig godt tilpas fysisk og føler at min form er god og stadigvæk stiger støt, men omvendt får de mange snedriver og de glatte veje og stier mig til at sætte farten ned og afkorte mine ture, hvilket ikke nytter noget når der kun er 16 uger til Copenhagen Marathon. I den kommende uge vil jeg derfor bide smerten i mig og som planlagt løbe 2 *16 kilometer + en mellemlang tur på 10 kilometer.

Foruden at løbe brugte jeg naturligvis også en del tid i træningscenteret, hvor jeg især benyttede romaskinen og crossmaskinen. Min træning i centeret kulminerede i fredags, hvor jeg roede 10725 meter på 50 minutter og bagefter brugte crossmaskinen i 45 minutter Fredagens træning var nok det bedste træningspas jeg har haft i centeret ind til nu. Jeg følte stort fysisk oversku og lyst til at præstere. Bagefter følte jeg mig i øvrigt ualmindelig godt tilpas fysisk og psykisk. Generelt synes jeg dog stadigvæk at træning i fitnesscenteret er kedeligt, men jeg må dog også erkende at det især i disse kolde tider er et sindssyg godt supplement til mine løbeture.
Min træningsuge vil se således ud:

Mandag
Restitution
Tirsdag
Løb, 16 kilometer
Onsdag,
Cross 30 minutter, roning 50 minutter
Torsdag
Løb, 10 kilometer
Fredag
Restitution
Lørdag
Roning 50 minutter, cross 40 minutter
Søndag
Løb, 16 kilometer

I sidste uge satte jeg det mål at pilen på vægten i dag skulle pege på 101,5 kg. Det gjorde den ikke. I denne uge har jeg således kun præsteret et vægttab på 600 gram, og jeg vejer nu 102,3 kg. Jeg gider ikke være særlig ked af det, jeg har trods alt tabt mig, men i den kommende uge vil jeg tage mig sammen, og især fokusere på det reelle problem: at jeg øjensynligt indtager mere mad end nødvendigt. Et fornuftigt og godt hjælperedskab til at holde styr på kalorieforbruget og motionen er i øvrigt internetsiden mad i tal”. Her kan man, når man har oprettet en profil, føre dagbog over ens kalorieindtag, holde styr på den mængde motion man dyrker, deltage i sundhedsdiskussioner og meget mere.
Jeg satser lidt, og sætter som mål at jeg på næste mandag kan skrive, at jeg ”kun” vejer 101 kg.

torsdag den 4. februar 2010

Møgvejr

Jeg er ved at få nok af vinteren. Jeg kræver forår og sommer lige nu, for uanset hvor positiv jeg gerne vil være, når jeg møder nye udfordringer, så kan jeg altså ikke se bort fra at den megen sne, de glatte veje og den alt for ofte kolde vind påvirker min løbetræning i særdeles negativ retning.

I denne uge løbetrænede jeg mandag og onsdag. Mandag gik det nogenlunde. Turen blev på ni kilometer i et hæderligt tempo - også selvom det var forfærdeligt glat. 

Det kraftige snevejr tirsdag gjorde min løbetur onsdag til en ren parodi. Først var jeg i tvivl om jeg overhovedet kunne og burde løbe. Jeg tog alligevel løbetøjet på og kom af sted. Allerede efter 300 meter var jeg ved at opgive, fordi jeg var nød til at forcere et bælte af høj sne. Resten af turen foregik op og ned af kantsten, bakker af sne og snedriver. Da jeg efter 6 kilometer var usandsynlig tæt på mit hjem, og i øvrigt forfærdelig træt af sne og spejlblanke veje og stier,  valgte jeg at stoppe festen og løb hjem til et dejligt varm bad. Det var vist første gang jeg gav så let op!

Nå, men de voldsomme snefald har dog også visse positive konsekvenser. Min familie og jeg bor på en koteletgrund. Fra vejen og op til huset er der en havegang der vel er 65-70 meter lang. Gangen skal naturligvis ryddes for sne. Selvom det var hårdt at skovle sne i tirsdags, kan jeg dog glæde mig over en ting: ifølge ”Mad i Tal forbrænder man 263 kalorier ved en halv times snerydning.

Måske skulle jeg tilbyde naboerne at rydde sne for dem når det er nødvendig næste gang?

mandag den 1. februar 2010

Mod nye mål

Det er mandag og det er tid til at evaluere sidste uges indsats og sætte mål for den kommende uge. Træningsmæssigt har den forløbne uge været fornuftig, ja faktisk god. Jeg er tilbage i den gode faste gænge, hvor jeg træner tre dage i træk, holder fri en dag, træner tre dage i træk etc. Mønsteret er i øvrigt at jeg aldrig dyrker den samme motionsform to dage i træk.
Mine løbeture er stadigvæk kraftigt præget af det hårde vintervejr. Jeg har været nød til at afkorte turene en del, så de kun er 9-11 km lange, og de tider jeg løber dem på, er markant ringere end de tider jeg løb i efteråret. Særlig i fredag var det glat og for første gang måtte jeg opgive at løbe min yndlingsrute langs stranden.
Hvor ville jeg dog ønske at mine løbetrue på nuværende tidspunkt var mindst to til tre kilometer længere, for selvom der er næsten fire måneder til Copenhagen Marathon - og jeg er i ret god form - er det vigtigt at der kommer nogle flere kilometer i benene – og det er altså nu der skal rykkes!

I træningscenteret går det fremad og indtil videre evner jeg at komme af sted hver gang – også selvom det indimellem er hårdt. For eksempel måtte jeg i torsdags hanke temmelig meget op i mig selv, for at forlade min komfortzone foran computeren. Da jeg endelig ankom til fitnesscenteret, fandt jeg ud af, at jeg havde glemt min ene sportssko. Altså måtte jeg skifte tøj (igen), tage hjem og hente skoen, og returnere til centeret. Trods den elendige start på træningen endte det alligevel godt. Således gav jeg den gas i træningen og roede 10211 meter på 50 minutter, hvorefter jeg hoppede på Crossmaskinen i 35 minutter.
I den forløbne uge tilmeldte jeg mig i øvrigt Copenhagen Marathon der løber af stablen i maj. Det er ikke nogen billig fornøjelse: for at pine sig selv i de Københavnske gader skal man smække 600 dask på bordet. Til gengæld får man både væske, medalje, varmetæppe og T-shirt.. Da jeg havde tilmeldt mig kom tvivlen for resten frem: kan jeg klare det? Kan jeg overhovedet nå at træne mig op til et så langt løb? Men selvfølgelig kan jeg klare at løbe et maraton. Min formkurve er stigende og jeg er topmotiveret!
Vægten falder i øvrigt støt. I sidste uge satte jeg det mål, at jeg i dag max. måtte veje 103 kilo. Her til morges viste vægten 102,9 kilo. Det vil sige at jeg i den forløbne uge har haft et vægttab på 1,8 kilo. Det er måske nok lige i overkanten af hvad man bør tabe sig på en uge, men omvendt trængte jeg også til en kickstart efter en jul og nytår hvor mit vægttab gik helt i stå. Mit mål er, at jeg næste mandag maksimalt må veje 101,5 kg.

For så vist at jeg ikke bliver forhindret af snestorme, sygdom eller skader, ser min træningsplan for den kommende uge således ud:

Mandag

Løb: 14 kilometer
Tirsdag:
45 min Cross, 45 min roning
Onsdag
Løb 10 kilometer, fartleg
Fredag
35 min Cross, 45 min roning
Lørdag
Løb: 14 kilometer
Søndag

45 min Cross, 60 min roning

Hav en god uge!

onsdag den 27. januar 2010

Planlægning...

Som et mål for 2010 har jeg besluttet at gennemføre to halvmaraton og to maratons – et af hver før ferien og et af hvert efter ferien. At sætte dette mål kræver en del planlægning. Dels skal der udarbejdes et ret præcist træningsprogram, dels skal jeg finde en række løb, hvor jeg for det første får øvet mig på at løbe med så mange andre mennesker, for det andet får testet den aktuelle form. Udgangspunktet for min planlægning er de to maratonløb. Som ærkekøbenhavner deporteret til Jylland er det helt naturligt at jeg skal deltage i Copenhagen Marathon, der ligger i slutningen af maj. Efterårets løb er mere usikkert. Allerhelst vil jeg løbe i Berlin, men da Berlins Marathon ligger på min 40 års fødselsdag, og jeg godt kan mærke at det ikke er en tur til Berlin der ligger øverst i min kones ønsker for min fødselsdag, må jeg se mig om efter alternativer. Mit bedste bud er at løbe Skagen Maraton et par uger efter, hvilket jo naturligvis bør kombineres med en lille ferie, måske på Brøndum Hotel?

Der er en række småløb jeg enten kan bruge i mit arbejde på at nå mit mål eller bare vil deltage i af ren og skær lyst. Egå Engsø løbet, Karleboløbet og Marselisløbet er eksempler på løb hvor jeg bare har lyst til at deltage. Løbet i Egå fordi det er lige rundt om hjørnet og fordi jeg mener at man skal støtte lokale initiativer. Karleboløbet vil jeg gerne være med til, fordi jeg sandsynligvis alligevel er i omegnen på dagen. Marselisløbet fordi det er en stor Århus begivenhed, og fordi jeg fik min løbedebut i netop dette løb i 2009. Jeg håber således, at jeg vil være i stand til at løbe en smule bedre end sidste år. I hvert tilfælde har jeg da mulighed for at slå min egen rekord.. Et andet løb som jeg mægtig gerne vil deltage i, er M-Løbet. Jeg synes det er sympatisk at arrangere et løb kun for mænd og med bajere og pølser bagefter. Det gør det heller ikke ringere at der kun er kvindelige officials.. Et andet problem jeg skal slås med er forårets halvmaraton. Jeg har endnu kun fundet et løb (i Odder) der kan passe ind i min kalender for foråret 10, men desværre passer løbet ikke ind i min løbsplanlægning, da det ligger alt, alt for tæt på Copenhagen Marathon. Hvis nogen kender et god halvmaraton omkring Århus i perioden marts/april, vil jeg være himmel henrykt!

Nå, et bud på en løbskalender for 2010 ser således ud:

Forår
Havneløbet, 29. marts, 15 km
Egå Engsø Løbet, 5. april, 10 km
Løb dig sund, 18. april, 10 km
Odder Allé HM, 1. maj, 21.5 km
M-løbet, 6. maj, 10 km
Copenhagen Marathon, 23. maj
Efterår
Karleboløbet, 2. august, 11.9 km
Marselisløbet, 29. august, 12 km
Berlin Marathon, 26. september
Skagen Marathon, 10. oktober
Adventshalvmarathon, 28. november


tirsdag den 26. januar 2010

Mavekramper og nye planer..



Sidste uge var rædselsfuld. Hen under aften sidste søndag, mærkede jeg nemlig nogle små trækninger i maven og i løbet af aftenen blev de bare værre og værre. Det endte hverken værre eller bedre end at jeg mandag morgen måtte blive i min seng med feber og mavekramper. Det samme skete tirsdag og onsdag. Torsdag følte jeg mig relativ frisk, jeg havde ingen mavekramper eller feber, men havde en klar fornemmelse at være blevet sparket 40 gange i maven af en hest. Men landevejene trak og jeg løb en kort tur på 6.5 kilometer. For så vidt at jeg fik afreageret og fik frisk luft var turen ok, men samme aften var kramperne tilbage igen, om end i en mere moderat form.

Fredag og lørdag gik det væsentligt bedre og søndag var jeg så meget i orden, at jeg endelig kunne trække i løbetøjet igen. På grund af frosten og den meget stærke blæst var turen særdeles hård – måske den hårdeste jeg endnu har løbet. På et tidspunkt kunne jeg ikke engang høre musikken fra min mp3afspiller – selv om der var skruet helt op for lyden. Alt i alt løb jeg 11.5 km på en time og 25 minutter hvilket er væsentligt langsommere end normalt. I øvrigt var jeg særdeles heldig, at min kone havde brygget en kande the lige inden jeg kom ind af døren. Selv for en kaffedrikker er the fantastisk når man fryser!

I den kommende uge har jeg sat mig nogle mål:

A: Først og fremmest skal min vægt ned på 103 kilo. Mit vægttab er igen gået lidt i stå, så nu er det tid til give kosten og sundheden en ekstra skalle. Kort sagt: spise lidt mindre generelt og undlade at drikke alkohol.

B: at jeg holder min træningsplan. På grund af min sygdomsperiode har jeg naturligvis ikke været i stand til at holde min træningsplan. Det har jeg mulighed for i den kommende uge. Min plan er således:

Mandag:
Fitness: 40 minutters roning. Herefter 40 minutters crosstræning i relativt højt tempo.
(Er gennemført med bravour!)

Tirsdag:
12 – 14 kilometers løb

Torsdag:
Fitness: 40 min roning (Interval). 50 min Cross

Fredag:
10 km løb

Lørdag:
40 min roning (Interval). 40 min Cross
C: at jeg får taget nogle foto af de ruter jeg løber.

Hav en god uge!

mandag den 11. januar 2010

Det er koldt derude....

Ole, min blogkollega på ”Oles forunderlige verden” skriver i sit seneste indlæg at det ikke er rart at løbe i øjeblikket. Man kan ikke nyde naturen fordi det er så pokkers glat på vejene. Ole har ret, det er ikke nogen særlig rar oplevelse at dyrke løb seriøst i disse uger: det er glat og det er koldt.

Alligevel er jeg kommet ud på vejene og stierne omkring Egå de fleste dage i den forløbne uge, og tre af gangene var det med løbeskoene og løbetøjet på. Således har jeg i den forløbne uge tilbagelagt 55 kilometer hvor af de 31 kilometer var i løb. Det var meningen at jeg allerede i denne uge skulle indlede min maratontræning ved at løbe 2 x 15 kilometer, men det kolde vejr og især den modbydelige vind og de glatte veje, har fået mig til at skrue forventningerne til egen formåen en smule ned. Vejrligets indflydelse på mine præstationer taler sit helt eget sprog. Hvor jeg i slutningen af efteråret og starten af vinteren kunne løbe 10 kilometer på mellem en time og 1 time og fem minutter, har jeg i de sidste par uger kun kunne løbe 8 kilometer på samme tid. Men skidt med tider og rekorder, for mig er løb trods alt blot en hobby, en måde at afreagere på og ikke mindst en måde hvorpå jeg kan holde min vægt nede. Apropos det der med kulde og løb. De norske langdistanceløbere får først lov til at slippe for at løbe når temperaturen er under de 20 graders frost! Godt det ikke er mig…

Efterhånden som man har løbet et stykke tid og har deltaget i nogle forskellige løb, finder man ud af at der blandt løberne findes en række galninge der dyrker mere eller mindre ekstreme løb.

Ikke at løbene de vælger, nødvendigvis er specielt lange eller er kendetegnet ved at være særlig hårde. Nej, løbene finder sted på, i og ved mærkelige og nogen gange spændende lokaliteter. Hvis du er interesseret i at deltage i et mere eller mindres skørt løb kan du her se to forskellige eksempler nedenfor. Du kan lige nå at tilmelde dig endnu!

Undergroundmaraton. Løbet afholdes i kalkgruberne i Mønsted og Dagbjerg. Dem der har været i Mønsted husker sikkert den formidable dunst af ost…


P-hus maraton. Løbet afholdes i et P-Hus i Horsens. Løbet skydes i gang af byens borgmester den tidligere trafikminister Jan Trøjborg.

God fornøjelse!

onsdag den 6. januar 2010

Dejlig løbetur

Det er godt nok blevet vinter. Her vælter sneen ikke ned som i Nordjylland, men en smule hvidt drys kommer der da, samtidig med at det er glat, koldt og blæsende. Vejret afholder mig dog ikke fra at løbe en tur. I dag blev den på næsten 11 kilometer og selvom jeg ikke har løbet så langsomt siden jeg begyndte at løbe, var det en ualmindelig berigende tur. For første gang så jeg nemlig fasaner her i området, og langs vandet så jeg rigtig mange svaner der skuttede sig i kulden.

Ifølge mit nye smarte ur – som jeg stadigvæk er helt vild med – forbrændte jeg 1197 kalorier på turen. Det føles dog som langt mere, for jeg er godt nok flad lige nu. Hjemme igen gjorde det i øvrigt godt med en kop kamillete. Måske kan den være med til at slå den forkølelse ned som plager mig så frygteligt i disse dage?


mandag den 4. januar 2010

Godt Nytår!

De seneste par dag har været ganske gode. For det første har jeg haft mulighed for at hygge mig med familie og venner. For det andet har dagene omkring nytår budt på nogle ret fine oplevelser, ikke mindst fordi jeg endelig har fået et ordentligt løbeur: et Garmin Forerunner 305 HR. I princippet fik jeg uret i julegave af familien, men på grund af logistiske problemer (uret var bestilt i og til levering i London, men nåede aldrig frem) fik jeg først uret d.30/12 – så man kan vel næsten kalde det en nytårsgave?
Min nytårsaften blev indledt på Østerbro hvor jeg deltog i Sparta og Änglamarks Nytårsløb 2009 sammen med en nevø og en niece. Løbet var særdeles hyggeligt og veltilrettelagt og selvom det var skidekoldt, jeg løb mindst 5 kilometer kortere end beregnet og jeg i øvrigt også kludrede i brugen af mit nye løbeur, var løbet en meget dejlig oplevelse og jeg håber, at det bliver muligt for mig at deltage igen næste år. At der blev budt på champagne lige efter løbet gjorde såmænd heller ikke oplevelsen ringere. At jeg ikke fik gang i mit nye løbeur skyldtes i øvrigt det man i computerterminologien kalder en fejl 40 - jeg havde ganske enkelt glemt at trykke på startknappen… Men i går, d.2. januar kom jeg i gang med at bruge uret på en ret kort tur på knap fem kilometer, og i dag fulgte jeg op med en løbetur på 11 kilometer. Begge tur var ganske hårde på grund af modvind, sne, frost og glatte veje, men de hårde ture blev opvejet ved glæden over løbeuret og dets mange muligheder, ikke mindst i samarbejde med gratisprogrammet ”Sport Tracks”. Jeg glæder mig naturligvis til at udforske uret og programmet, og ikke mindst glæder jeg mig til at gøre brug af det i min daglige træning.


Nedenfor lige et screenshot fra et rutekort med angivelse af dagens træningstur. Det var i øvrigt fantastisk at se hvordan skumsprøjt fra bølgerne var frosset og ikke mindst den følelse og fornemmelse man får, når man løbet på frossent sand.




Jeg skal for resten da lige blære mig: i løbet af juleferien har jeg kun har taget et enkelt kilo på! Det er endda på på trods af at jeg hverken har sparet på de våde eller tørre varer i løbet af julen.

Godt nytår til alle!