Op og ned

Siden torsdag aften har mit humør været ret ustabilt. Som tidligere beskrevet kunne jeg tydeligt mærke bedring i mit knæ om morgenen, men allerede om aftenen var jeg tilbage ved udgangspunktet, det vil sig med smerter. Smerterne fortsatte indtil i går eftermiddags hvor de pludselig fortog sig. Da de heller ikke var der her til morgen valgte jeg at smutte en tur i fitnesscenteret med henblik på at komme i gang med at træne igen. Med råd og vejledning fra en instruktør valgte jeg at cykle 2 * 15 minutter og benytte crossmaskinen i 15 minutter. Og selv om jeg naturligvis ikke turde – eller kunne - træne igennem, så nød jeg i den grad at svede og bruge min krop. Nu er mit knæ ømt, men sjovt nok ikke der hvor jeg er skadet. Hvis ikke jeg har fået et tilbagefald i morgen tidlig, vil jeg gentage succesen og tage i fitnesscenteret igen. Der er i øvrigt pæn udsigt når man sidder på kondicyklerne.

På grund af min skade må jeg sandsynligvis træffe nogle alvorlige, men nødvendige beslutninger. Et par løb er det allerede nu udelukket at jeg kan deltage i, men som det ser ud i dag kan jeg stadigvæk nå at være klar til Copenhagen Marathon, men det kræver at jeg så småt begynder at løbe igen i denne uge. Kan jeg ikke det, er det ikke realistisk at forfølge min drøm om løbet i København, og jeg må i så fald tage konsekvensen og melde fra. Jeg træffer min beslutning i starten af næste uge , men skulle det ende med at jeg er nød til  at melde fra, vil jeg med det samme beslutte hvilket andet maraton jeg i stedet vil deltage i. Berlin Marathon afholdes på min 40 års fødselsdag – måske kan jeg overtale min kone til at give mig turen i fødselsdagsgave?

Bedring

I dag går det meget bedre med knæeet end de seneste dage. Faktisk var sønnike og jeg ude og gå 5 kilometer, og jeg har stadigvæk ikke mærket nogen smerte eller ubehag endnu. Og selvom tanken er skræmmende,(det er så frygtelig kedeligt) vil jeg senere på dagen gå i fitnesscenteret og prøve  at cykle 30-45 minutter. I hvert tilfælde håber jeg at brænde noget af den energi af, som jeg har gået og sparet op i den sidste uges tid. 

Når jeg så småt er sikker på at min skade er ved at forsvinde, skal jeg i øvrigt have tjekket min træningsplan frem til Copenhagen Marathon. Min træningspause gør det nødvendigt at revurdere planen, og da skaden er en overbelastningsskade, må jeg naturligvis få styr på om den mængde af træning jeg hidtil har præsteret overhovedet passer til mig, ligesom jeg skal have tjekket min løbestil og i den forbindelse også mine løbesko. Det vil godt nok være for dumt at bruge dem, hvis de er den væsentligste årsag til min skade!

Er der for resten andre end mig der indimellem er bange for at stige op vægten?

slap (næsten) med skrækken..

Pyha. Jeg var hos lægen i dag. det viste sig at jeg har en smule irritation (betændelse) i en slimsæk ved knæeet. 2 ipren 3 gange dagligt i den næste uge + løbepaus i 3-4 dage mere + tjek af løbesko = rask mand der kan fortsætte sin maratontræning! Jeg må cykle i centeret + gå ture (så længe jeg ikke overbelaster knæeet)  Nu er jeg  i langt bedre humør end jeg var i går.

Møgskade

Lad mig advare læseren! I dag er mit indlæg gennemsyret af negative tanker, for i den forgangne uge gik intet som det skulle.
Min træningsuge startede vel egentlig meget godt. I tirsdags løb jeg knap 14 kilometer i en hæderlig tid. Et møde onsdag formiddag vedr. min jobsituation ødelagde det meste af min dag (og mit humør) og afstedkom en del nødvendige telefonopringninger, diskussioner med konen og private overvejelser. Og selvom jeg kom af sted til træning kunne jeg ikke rigtig koncentrere mig, så det blev kun til 50 minutters roning i fitnesscenteret. Torsdag var nøjagtig ligeså dum og travl som tirsdag. Hele dagen var jeg bundet til at sidde foran min computer og aftenen gik med et hyggeligt arrangement på min søns skole. Først torsdag fik jeg mulighed for at komme ud og løbe igen. Selve løbeturen gik rigtig godt. 10 kilometer i godt, stabilt tempo. Langt om længe havde jeg fornemmelsen af at det hele bare fungerede, at der var et fornuftigt forhold mellem mine ben, mit åndedræt, mit humør og min form. Men blot en times tid efter min træning begyndte det at smerte omkring mit knæ, og smerterne har været der siden.

Når jeg rejser mig op gør det ondt, når jeg sidder på en stol og bøjer knæet gør det ondt, når jeg står op og f.eks. klarer opvasken gør det ondt. Derimod holder det op med at gøre ondt efter ti minutter når jeg er ude at gå en tur. I weekenden har jeg derfor stort set bare siddet ned og har surmulende ventet på at kunne ringe til min læge for at få en tid. Allerede i telefonen konstaterede lægen at symptomerne peger i retning af et ”springerknæ” hvilket blot bekræfter mine bange anelser. Desværre har hun først tid til at tilse mig i morgen, mon ikke det ender med en henvisning til en fysioterapeut?

Hvor om alting er: Jeg er naturligvis møgirriteret over at pådrage mig en skade lige nu. For det første er jeg efterhånden i rigtig god form. Jeg elsker mine løbeture (og har faktisk også efterhånden vænnet mig til de lange træningspas i fitnesscenteret). For det andet ser jeg virkelig frem til min deltagelse i Copenhagen Marathon, og frygter at en skade vil koste en pause samt efterfølgende langsom genoptræning. Det vil virkelig ødelægge min drøm.

Nå, negative tanker er sjældent konstruktive. Et enkelt positivt element er der trods alt at glæde sig over. I den forløbne uge har jeg således tabt 900 gram. Nu vejer jeg 101,9 kilo. Det kan og vil jeg glæde mig over, mens jeg med spænding venter på morgendagens undersøgelse.

For den kommende uge vil jeg sætte to mål: at jeg, uanset min skades omfang, vil bevare min glæde og optimisme. Kan jeg ikke løbe, kan jeg i det mindste prøve at dyrke andre motionsformer. For det andet vil fortsætte min sunde levevis og således satser jeg på, at jeg i næste uge vejer 100,8 kilo eller mindre.

God uge!

Op og nedtur

Den forgangne uge bød både på opture og nedture. Som jeg har nævnt tidligere er det hårdt at løbe i øjeblikket. Vejret driller voldsomt, hvilket f.eks. betyder at veje og stier stadigvæk er glatte som ind i helvede. Desværre tyder intet på at vejret bliver bedre i de kommende uger, i hvert tilfælde lover meteorologerne også sne og frost i de næste par uger. I princippet skulle jeg i løbet af ugen have løbet to træningspas på 18 kilometer, men vejret ødelagde mildt sagt festen. Alt i alt blev det til tre løbeture i løbet af ugen. Den længste var på 12 kilometer og den korteste på 6,5 kilometer(læs om turen her). Når jeg er ude at løbe, føler jeg mig ualmindelig godt tilpas fysisk og føler at min form er god og stadigvæk stiger støt, men omvendt får de mange snedriver og de glatte veje og stier mig til at sætte farten ned og afkorte mine ture, hvilket ikke nytter noget når der kun er 16 uger til Copenhagen Marathon. I den kommende uge vil jeg derfor bide smerten i mig og som planlagt løbe 2 *16 kilometer + en mellemlang tur på 10 kilometer.

Foruden at løbe brugte jeg naturligvis også en del tid i træningscenteret, hvor jeg især benyttede romaskinen og crossmaskinen. Min træning i centeret kulminerede i fredags, hvor jeg roede 10725 meter på 50 minutter og bagefter brugte crossmaskinen i 45 minutter Fredagens træning var nok det bedste træningspas jeg har haft i centeret ind til nu. Jeg følte stort fysisk oversku og lyst til at præstere. Bagefter følte jeg mig i øvrigt ualmindelig godt tilpas fysisk og psykisk. Generelt synes jeg dog stadigvæk at træning i fitnesscenteret er kedeligt, men jeg må dog også erkende at det især i disse kolde tider er et sindssyg godt supplement til mine løbeture.
Min træningsuge vil se således ud:

Mandag
Restitution
Tirsdag
Løb, 16 kilometer
Onsdag,
Cross 30 minutter, roning 50 minutter
Torsdag
Løb, 10 kilometer
Fredag
Restitution
Lørdag
Roning 50 minutter, cross 40 minutter
Søndag
Løb, 16 kilometer

I sidste uge satte jeg det mål at pilen på vægten i dag skulle pege på 101,5 kg. Det gjorde den ikke. I denne uge har jeg således kun præsteret et vægttab på 600 gram, og jeg vejer nu 102,3 kg. Jeg gider ikke være særlig ked af det, jeg har trods alt tabt mig, men i den kommende uge vil jeg tage mig sammen, og især fokusere på det reelle problem: at jeg øjensynligt indtager mere mad end nødvendigt. Et fornuftigt og godt hjælperedskab til at holde styr på kalorieforbruget og motionen er i øvrigt internetsiden ”mad i tal”. Her kan man, når man har oprettet en profil, føre dagbog over ens kalorieindtag, holde styr på den mængde motion man dyrker, deltage i sundhedsdiskussioner og meget mere.
Jeg satser lidt, og sætter som mål at jeg på næste mandag kan skrive, at jeg ”kun” vejer 101 kg.

Møgvejr

Jeg er ved at få nok af vinteren. Jeg kræver forår og sommer lige nu, for uanset hvor positiv jeg gerne vil være, når jeg møder nye udfordringer, så kan jeg altså ikke se bort fra at den megen sne, de glatte veje og den alt for ofte kolde vind påvirker min løbetræning i særdeles negativ retning.

I denne uge løbetrænede jeg mandag og onsdag. Mandag gik det nogenlunde. Turen blev på ni kilometer i et hæderligt tempo - også selvom det var forfærdeligt glat. 

Det kraftige snevejr tirsdag gjorde min løbetur onsdag til en ren parodi. Først var jeg i tvivl om jeg overhovedet kunne og burde løbe. Jeg tog alligevel løbetøjet på og kom af sted. Allerede efter 300 meter var jeg ved at opgive, fordi jeg var nød til at forcere et bælte af høj sne. Resten af turen foregik op og ned af kantsten, bakker af sne og snedriver. Da jeg efter 6 kilometer var usandsynlig tæt på mit hjem, og i øvrigt forfærdelig træt af sne og spejlblanke veje og stier,  valgte jeg at stoppe festen og løb hjem til et dejligt varm bad. Det var vist første gang jeg gav så let op!

Nå, men de voldsomme snefald har dog også visse positive konsekvenser. Min familie og jeg bor på en koteletgrund. Fra vejen og op til huset er der en havegang der vel er 65-70 meter lang. Gangen skal naturligvis ryddes for sne. Selvom det var hårdt at skovle sne i tirsdags, kan jeg dog glæde mig over en ting: ifølge ”Mad i Tal” forbrænder man 263 kalorier ved en halv times snerydning.

Måske skulle jeg tilbyde naboerne at rydde sne for dem når det er nødvendig næste gang?

Mod nye mål

Det er mandag og det er tid til at evaluere sidste uges indsats og sætte mål for den kommende uge. Træningsmæssigt har den forløbne uge været fornuftig, ja faktisk god. Jeg er tilbage i den gode faste gænge, hvor jeg træner tre dage i træk, holder fri en dag, træner tre dage i træk etc. Mønsteret er i øvrigt at jeg aldrig dyrker den samme motionsform to dage i træk.
Mine løbeture er stadigvæk kraftigt præget af det hårde vintervejr. Jeg har været nød til at afkorte turene en del, så de kun er 9-11 km lange, og de tider jeg løber dem på, er markant ringere end de tider jeg løb i efteråret. Særlig i fredag var det glat og for første gang måtte jeg opgive at løbe min yndlingsrute langs stranden.
Hvor ville jeg dog ønske at mine løbetrue på nuværende tidspunkt var mindst to til tre kilometer længere, for selvom der er næsten fire måneder til Copenhagen Marathon - og jeg er i ret god form - er det vigtigt at der kommer nogle flere kilometer i benene – og det er altså nu der skal rykkes!

I træningscenteret går det fremad og indtil videre evner jeg at komme af sted hver gang – også selvom det indimellem er hårdt. For eksempel måtte jeg i torsdags hanke temmelig meget op i mig selv, for at forlade min komfortzone foran computeren. Da jeg endelig ankom til fitnesscenteret, fandt jeg ud af, at jeg havde glemt min ene sportssko. Altså måtte jeg skifte tøj (igen), tage hjem og hente skoen, og returnere til centeret. Trods den elendige start på træningen endte det alligevel godt. Således gav jeg den gas i træningen og roede 10211 meter på 50 minutter, hvorefter jeg hoppede på Crossmaskinen i 35 minutter.
I den forløbne uge tilmeldte jeg mig i øvrigt Copenhagen Marathon der løber af stablen i maj. Det er ikke nogen billig fornøjelse: for at pine sig selv i de Københavnske gader skal man smække 600 dask på bordet. Til gengæld får man både væske, medalje, varmetæppe og T-shirt.. Da jeg havde tilmeldt mig kom tvivlen for resten frem: kan jeg klare det? Kan jeg overhovedet nå at træne mig op til et så langt løb? Men selvfølgelig kan jeg klare at løbe et maraton. Min formkurve er stigende og jeg er topmotiveret!
Vægten falder i øvrigt støt. I sidste uge satte jeg det mål, at jeg i dag max. måtte veje 103 kilo. Her til morges viste vægten 102,9 kilo. Det vil sige at jeg i den forløbne uge har haft et vægttab på 1,8 kilo. Det er måske nok lige i overkanten af hvad man bør tabe sig på en uge, men omvendt trængte jeg også til en kickstart efter en jul og nytår hvor mit vægttab gik helt i stå. Mit mål er, at jeg næste mandag maksimalt må veje 101,5 kg.

For så vist at jeg ikke bliver forhindret af snestorme, sygdom eller skader, ser min træningsplan for den kommende uge således ud:

Mandag
Løb: 14 kilometer
Tirsdag:
45 min Cross, 45 min roning
Onsdag
Løb 10 kilometer, fartleg
Fredag
35 min Cross, 45 min roning
Lørdag
Løb: 14 kilometer
Søndag
45 min Cross, 60 min roning

Hav en god uge!