Jeg er flyttet

Hej

Fremover kan du møde mig på http://www.woer.dk/

Endomondo Løbe Workout

Endomondo Løbe Workout

Inspiration fra den nye generation

Efter lang tids ventetid, blandt andet fordi min læge synes vi skulle se tiden an, er jeg endelig blevet scannet og har fået stillet en diagnose: slidgigt i mine knæ. Vel ikke en diagnose der rigtig bør undre mig, når jeg tager i betragtning, at jeg stort set har været overvægtig hele mit liv.

Lægens umiddelbare råd til mig, var at fortsætte mit vægttab og ganske enkelt slappe lidt af hvis smerterne i knæet bliver for store. Fordelen er at jeg ikke umiddelbart skal opereres. Ulempen er naturligvis at jeg ikke kommer af med generne en gang for alle. Frem for alt: når diagnosen nu engang er stillet, må jeg leve med den og få det bedste ud af tingene som de nu engang er.

På grund af min skade nåede jeg ikke Copenhagen Marathon, eller rettere: jeg mistede lysten til at træne seriøst, da jeg ikke vidste om jeg var købt eller solgt – om jeg var i stand til at løbe eller ej. Siden februar har løb været nået jeg har dyrket tre/fire gange om ugen fordi det er nødvendigt for min krop – ikke fordi jeg har haft særlig meget lyst. Nu, hvor jeg ved at det kan lade sig gøre, men at jeg må tage en række nødvendige hensyn, har jeg fået lysten tilbage. Jeg vil sku gennemføre et maraton i 2010. Min grundform er trods alt ret fornuftig og jeg kan sagtens løbe 10-15 kilometer uden problemer. Lige nu overvejer jeg løbe H.C. Andersen Maraton i Odense d. 19/9, men synes måske alligevel at der er lidt for kort tid til. Så mon ikke jeg løber maraton i Skagen d. 10.10.2010?

Nå – dagen i dag bød på et par hyggelige far-søn oplevelser. Først deltog drengen i cykelløbet Langelinjeløbet her i Århus (hvor han i øvrigt gjorde det godt) og senere kørte han ved siden af mig på sin cykel, da jeg var ude at løbe. Det fantastiske var, at jeg fandt ud af at han, der kun er 8 år, allerede har fantastiske evner som coach og inspirator. Jeg er ikke bare stolt, men også imponeret.

Prøv for resten at se billedet af den lille dreng på 4-5 år og hans cykel. Er den ikke bare fantastisk? Havde jeg haft muligheden for at købe den cykel da min dreng var i samme alder, var jeg også slået til med det samme.

Genoptræningen kører derud af

Endomondo Running Workout

Endomondo Running Workout

Endomondo Running Workout

Op og ned

Siden torsdag aften har mit humør været ret ustabilt. Som tidligere beskrevet kunne jeg tydeligt mærke bedring i mit knæ om morgenen, men allerede om aftenen var jeg tilbage ved udgangspunktet, det vil sig med smerter. Smerterne fortsatte indtil i går eftermiddags hvor de pludselig fortog sig. Da de heller ikke var der her til morgen valgte jeg at smutte en tur i fitnesscenteret med henblik på at komme i gang med at træne igen. Med råd og vejledning fra en instruktør valgte jeg at cykle 2 * 15 minutter og benytte crossmaskinen i 15 minutter. Og selv om jeg naturligvis ikke turde – eller kunne - træne igennem, så nød jeg i den grad at svede og bruge min krop. Nu er mit knæ ømt, men sjovt nok ikke der hvor jeg er skadet. Hvis ikke jeg har fået et tilbagefald i morgen tidlig, vil jeg gentage succesen og tage i fitnesscenteret igen. Der er i øvrigt pæn udsigt når man sidder på kondicyklerne.

På grund af min skade må jeg sandsynligvis træffe nogle alvorlige, men nødvendige beslutninger. Et par løb er det allerede nu udelukket at jeg kan deltage i, men som det ser ud i dag kan jeg stadigvæk nå at være klar til Copenhagen Marathon, men det kræver at jeg så småt begynder at løbe igen i denne uge. Kan jeg ikke det, er det ikke realistisk at forfølge min drøm om løbet i København, og jeg må i så fald tage konsekvensen og melde fra. Jeg træffer min beslutning i starten af næste uge , men skulle det ende med at jeg er nød til  at melde fra, vil jeg med det samme beslutte hvilket andet maraton jeg i stedet vil deltage i. Berlin Marathon afholdes på min 40 års fødselsdag – måske kan jeg overtale min kone til at give mig turen i fødselsdagsgave?

Bedring

I dag går det meget bedre med knæeet end de seneste dage. Faktisk var sønnike og jeg ude og gå 5 kilometer, og jeg har stadigvæk ikke mærket nogen smerte eller ubehag endnu. Og selvom tanken er skræmmende,(det er så frygtelig kedeligt) vil jeg senere på dagen gå i fitnesscenteret og prøve  at cykle 30-45 minutter. I hvert tilfælde håber jeg at brænde noget af den energi af, som jeg har gået og sparet op i den sidste uges tid. 

Når jeg så småt er sikker på at min skade er ved at forsvinde, skal jeg i øvrigt have tjekket min træningsplan frem til Copenhagen Marathon. Min træningspause gør det nødvendigt at revurdere planen, og da skaden er en overbelastningsskade, må jeg naturligvis få styr på om den mængde af træning jeg hidtil har præsteret overhovedet passer til mig, ligesom jeg skal have tjekket min løbestil og i den forbindelse også mine løbesko. Det vil godt nok være for dumt at bruge dem, hvis de er den væsentligste årsag til min skade!

Er der for resten andre end mig der indimellem er bange for at stige op vægten?