Efter et par begivenhedsrige dage i København (jeg fik for eksempel stjålet min pung), kom jeg retur til Århus i går, og ville have løbet en tur. Men jeg må indrømme, at jeg er en kylling, for jeg opgav efter et par hundrede meter, da jeg havde været en tur i asfalten – frost og våde blade + en natteblind løber er ingen god kombination. Da jeg købte løbesko i oktober tænkte jeg overhovedet ikke logisk og i stedet for at købe et par vinterløbesko, købte jeg nogle almindelige NB. Jeg indrømmer gerne, at jeg nu ærgrer mig gul og grøn over den tåbelige beslutning.
For nogenlunde at følge min plan, tog jeg i dag i fitnesscenteret. Faktisk var det en af de mere morsomme oplevelser i det ellers ret triste center: jeg trænede nemlig midt under håndboldkampen mellem Danmark og Rusland, og da der foran alle kredsløbsmaskinerne er placeret fjernsyn, er det ret naturligt at man følger en smule med. Men ikke nok med at jeg blev forstyrret direkte af kampen, fordi jeg ikke kunne lade være med følge med, jeg blev også hele tiden forstyrret af nogle meget unge koncentrationsbesværede mænd der hele tiden skulle tjekke stillingen, kvaliteten af spillet mm. De plejer at lægge vildt op til de søde unge piger der også frekventerer centeret, men i dag blev pigerne ganske enkelt ignoreret til fordel for taberpigerne på skærmen. Nå, det blev til en times Cross og tyve minutter på romaskinen og jeg forbrændte 1400 kcal. Det forslår som ind i helvede i forhold til de fire kæmpe fadøl der røg ned i forbindelse med weekendens strabadser. Hvis det ikke sner i morgen har jeg tænkt mig at løbe en længere tur på 12-15 kilometer.
